Formål: At bestemme, om forebyggende interventioner med tryksår implementeres, når en total Braden Scale-score afspejler, at patienten er i fare.

Design: En retrospektiv kortanmeldelse blev afsluttet for 20 patienter med bekræftede hospitalserhvervede tryksår (HAPU’er).

Emner og indstilling: En bekvemhedsprøve på 20 patienter med HAPU’er bekræftet af en certificeret sårsygeplejerske blev systematisk valgt fra 63 diagrammer. Undersøgelsesindstillingen var en akut plejefacilitet med 200 senge i Midtvesten i USA.

Metoder: En retrospektiv gennemgang af 20 patientkort blev udført. Data indsamlet inkluderede daglige Braden Scale-scores og subscale-scores sammen med forebyggelse af tryksårsforebyggende intervention implementering for risiko (kumulativ Braden Scale-score ≤ 18) og ikke-i risiko (kumulativ Braden Scale-score > 18) dage. Data blev indsamlet både før og efter forekomsten af tryksår. Forekomsten af forebyggende indgreb blev sammenlignet mellem risikodag og ikke-risikopatientdage.

Resultater: Nitten procent af patientdage, der ikke er udsatte for risiko, viste sig at have lavere underskala, hvilket indikerer et behov for fokuserede forebyggende interventioner. Dagen før en HAPU opstod var den gennemsnitlige Braden Scale-score 13,7 ± 2,8 (gennemsnit ± SD) for dem, der fik en intervention, og 18,5 ± 2,3 for dem, der ikke gav en intervention (t = 3,89, P =, 001). 63 procent af risikopatienterne fik en vis intervention dagen før en HAPU opstod, mens 20% af patienterne, der ikke var i fare, modtog en vis intervention.

Konklusioner: Rutinemæssig brug af et risikovurderingsværktøj til tryksår anses for nødvendigt for et omfattende program til forebyggelse af tryksår. Planlægning af forebyggende behandling i henhold til underskalaerne i Braden-skalaen kan i nogle tilfælde være mere effektiv til forebyggelse af HAPU’er.