I dag tiltrækker mausoleet stadig adskillige turister, skønt det for det meste ikke længere er motiveret af personlighedskulten omkring den revolutionære leder. Uanset dette er den videre udlægning af Lenins rester i mausoleet kontroversiel. Mange berømtheder, inklusive det sidste sovjetiske statsoverhoved, Mikhail Gorbachev, talte for Lenins begravelse.

Kreml Wall NecropolisEdit

Lige bag Lenins mausoleum langs Kremls vægge er der et stort ærefabrik. Dette blev oprettet i november 1917; På det tidspunkt fandt omkring 250 soldater, der var faldet under oktoberrevolutionen i Moskva, deres sidste hvilested i to kollektive grave nær Senatstårnet. Traditionen med at begrave revolutionærer på Den Røde Plads, det ultimative symbol på den bolsjevikiske revolution, fortsatte straks : så tidligt som foråret 1919 blev Lenins førende kammerat Yakov Sverdlov begravet på Kreml-muren og modtaget med Lenins mausoleum, som blev afsluttet i 1930, er gravstedet dets centrale element. Siden da er mausoleet og den omkringliggende kirkegård kollektivt benævnt den revolutionære nekropolis.

Fra 1920’erne til 1980’erne blev hundreder af mennesker begravet på Røde Plads, der blev anset for at være de mest fortjente sønner og døtre af den sovjetiske stat, det vil sige revolutionærer, helte fra Sovjetunionen, statsmænd og militærledere af højeste orden. Begravelsen i Kreml-murens nekropolis blev faktisk betragtet som den højeste postume ære, der kun var forbeholdt nogle få. I alt tolv statsmænd – inklusive Sverdlov, Mikhail Kalinin, Kliment Voroshilov, Leonid Brezhnev og Stalin, der var anlagt i mausoleet indtil 1961 – blev begravet i individuelle grave, og et stort antal af de revolutionære hviler her i alt 15 kollektive grave. De fleste af begravelserne her er dog nicher i Kreml-muren, hvor over 100 urner med resterne af revolutionære, helte eller hovedideologer er muret. Blandt de mennesker, hvis urner befinder sig i Kreml-muren, er blandt andet Lenins ledsager Nadezhda Krupskaya, den første kosmonaut Yuri Gagarin, den revolutionerende forfatter Maxim Gorky, atomvåbenudvikleren Igor Kurchatov, men også udenlandske politikere Clara Zetkin og Fritz Heckert.

Nekropolen på Kreml-muren har været et mindesmærke siden 1974. Efter begravelsen af statsoverhovedet Konstantin Chernenko i 1985 er der ikke begravet mere. Nekropolens grave kan nu besøges kl. de samme tidspunkter som mausoleet.