DuPont-analyse (Dansk)
Dupont-analysen, også kaldet Dupont-modellen, er en finansiel ratio baseret på egenkapitalforholdet der bruges til at analysere en virksomheds evne til at øge sit afkast på egenkapitalen. Med andre ord nedbryder denne model afkastet på egenkapitalforholdet for at forklare, hvordan virksomheder kan øge deres afkast for investorer.
Dupont-analysen ser på tre hovedkomponenter i ROE-forholdet.
- Fortjenstmargin
- Samlet aktivomsætning
- Finansiel gearing
Baseret på disse tre præstationsmål konkluderer modellen, at en virksomhed kan rejse sin ROE ved at opretholde en høj fortjenstmargen, øge aktivomsætningen eller udnytte aktiverne mere effektivt.
Dupont Corporation udviklede denne analyse i 1920’erne. Navnet har holdt fast ved det lige siden.
Formel
Dupont-modellen svarer til ROE til fortjenstmargen, aktiv omsætning og finansiel gearing. Grundformlen ser sådan ud.
Da hver af disse faktorer er en beregning i sig selv, er en mere forklarende formlen til denne analyse ser sådan ud.
Hver af disse konti kan let findes i årsregnskabet. Nettoindtægter og salg fremgår af resultatopgørelsen, mens de samlede aktiver og den samlede egenkapital fremgår af balancen.
Analyse
Denne model blev udviklet til at analysere ROE og effekten af forskellige forretningsresultater målinger har på dette forhold. Så investorer leder ikke efter store eller små outputnumre fra denne model. I stedet søger de at analysere, hvad der forårsager den aktuelle ROE. For eksempel, hvis investorer er utilfredse med et lavt investeringsafkast, kan ledelsen bruge denne formel til at lokalisere problemområdet, om det er en lavere fortjenstmargen, aktivomsætning eller dårlig økonomisk gearing.
Når først problemområdet er findes, kan ledelsen forsøge at rette det eller rette det til aktionærerne. Nogle normale operationer sænker ROE naturligt og er ikke en grund til, at investorer bliver foruroliget. For eksempel sænker accelereret afskrivning ROE kunstigt i begyndelsesperioderne. Dette papirindlæg kan påpeges med Dupont-analysen og bør ikke svinge en investors opfattelse af virksomheden.
Eksempel
Lad os se på Sally’s Retailers og Joe’s Retailers. Begge disse virksomheder opererer i samme beklædningsindustri og har det samme afkast på egenkapitalprocenten på 45 procent. Denne model kan bruges til at vise styrker og svagheder i hver virksomhed. Hvert firma har følgende forhold:
Ratio | Sally | Joe |
Fortjenstmargen | 30% | 15% |
Samlet aktivomsætning | .50 | 6.0 |
Finansiel gearing | 3.0 | .50 |
Som du kan se, begge virksomheder har den samme samlede investeringsafkast, men virksomhedernes drift er helt anderledes.
Sally’s genererer salg og opretholder en lavere vareromkostninger som det fremgår af dens højere fortjenstmargen. Sally har svært ved at omsætte store salgsmængder.
Joes forretning sælger på den anden side produkter med en mindre margin, men det omsætter mange produkter. Du kan se dette ved den lave fortjenstmargen og den ekstremt høje aktivomsætning.
Denne model hjælper investorer med at sammenligne lignende virksomheder som disse med lignende forhold. Investorer kan derefter anvende opfattede risici med hver virksomheds forretningsmodel.