Et spektrum af betydninger: Hvem ejer regnbuens farver? – Center for katolsk social tankegang og praksis
Huse prydet med regnbuer er blevet et almindeligt syn under nedlukning. Normalt i form af børnetegninger, der sidder fast i vinduer, er regnbuen blevet et symbol på støtte til NHS. Fra gader i Bradford til 10 Downing Street, fra skolepladser til Kensington Palace, ser symbolet på regnbuen til støtte for NHS ud til at være blevet vedtaget på alle niveauer af det politiske.
Symboler er komplicerede og har normalt en anfægtet historie. Regnbuen er ingen undtagelse; dens historie er gennemsyret af politisk og teologisk tanke. Selv om den forudgående daterer reformationen, så den tyske bondekrig i 1525 den radikale reformator Thomas Müntzer samle sin paramilitære alliance, ‘Evig pagt af Gud’ under et regnbue-banner. Et symbol på tro og håb.
I nyere historie så det 20. århundrede, at regnbuen blev brugt til at symbolisere øjeblikke og bevægelser af social forandring. I 1960’erne blev der anvendt et regnbueflag ved fredsmarscher i Italien og videre, som det var i demonstrationer mod atomvåben. Et symbol på et vedvarende ønske om fred. I 1970’erne designede Gilbert Baker regnbueflagget til LGBT-samfundet og erstattede den lyserøde trekant, som nazisterne havde brugt til at stigmatisere og undertrykke. Regnbueflagget blev et symbol på stolthed.
Derefter opfandt ærkebiskop Desmond Tutu i 1990’erne udtrykket ‘regnbuens nation’ for at beskrive Sydafrika. Dette sprog blev derefter brugt af Nelson Mandela efter valget i 1994. Et symbol på forsoning og enhed.
Og nu er regnbuen blevet et symbol på håb om, at pandemien vil ende og et symbol på offentlig taknemmelighed over for dem i NHS som arbejder for at passe på os og vores samfund, når vi bliver syge.
Disse symboler er ikke begrænset til de historiske øjeblikke, hvor de finder deres oprindelse, men de findes ud over deres historiske kontekst ind i nutiden. Dette betyder, at de mange forskellige udtryk for regnbuens symbolik ofte overlapper hinanden, måske endda nogle gange konkurrerer med hinanden. Dette rejser spørgsmålet om, hvem regnbuen hører til.
I maj tweetede et busfirma i Plymouth, at det var at ‘mærke’ deres Pride-bus ved hjælp af regnbuen på det for at takke NHS. Den samme bus med det samme design, der brugte det samme symbol, skulle nu symbolisere noget andet. En af de almindelige bekymringer, der blev rejst af dem, der tweetede Plymouth Citybus, ked af den nye mærkning, var en frygt for sletning af LGBT + -identiteten. Symboler er så vigtige for vores sociale og politiske identitet, at det at ændre deres betydning på det offentlige torv kan ændre den offentlige opfattelse af grupper og bevægelser.
Tre dage senere, Plymouth Citybus twitrede en undskyldning til dem, der blev fornærmet af ommærket, ved at bruge emoji af bedehænder til at indramme tweeten, måske fordi bøn i sig selv er et symbol på oprigtighed. At forhandle brugen af symboler er ikke kun en politisk udfordring, men også en teologisk.
Vores nutidige kulturelle forståelse i Storbritannien af, hvad regnbuen symboliserer, finder sin arv i teologisk historie. Historien om Noahs ark forbliver fortrolig i et britisk kulturregister, selvom alt, hvad der almindeligvis er kendt, er at dyr gik ind i arken to og to. Denne bibelske historie finder sin konklusion i regnbuen, et symbol på håb, et symbol på en ny dag, et symbol på et guddommeligt løfte.
Denne anerkendelse af regnbuens teologiske historie i en vestlig sammenhæng har ført nogle kristne grupper til et ønske om at genvinde regnbuen i en påstand om, at regnbuen og alt, hvad den symboliserer, hører til til kristen tanke. Hvis der nogensinde var et øjeblik for en sådan handling, er det øjeblik for længst gået.
Det kan være trøstende at kræve ejerskab af symboler, men når der først findes symboler i offentligheden firkantet bevæger de sig som i et spil med pasningen. Du kan aldrig helt vide, hvem der får symbolet, når musikken stopper. Dette betyder ikke, at vi skal se bort fra et symbols historie, snarere jo mere et symbol bruges, jo mere følsomt skal vi være for de grupper og bevægelser, hvis identitet det er forbundet.
Indtil videre er musikken stoppet på NHS, og regnbuen symboliserer taknemmelighed. Men musikken starter igen. NHS vil beholde sin del af pakken, ligesom bevægelserne forud for den har, men symbolet fortsætter. Det tilhører ingen og samtidig. Nå, i det mindste indtil musikken stopper igen.
Emma Wilkinson er tredjeårs bachelor på Durham University og fra september 2020 en ordinand for Church of England.