Hypothalamus-hypofyse-binyren (HPA) -aksen
HPA-aksen, som traditionelt er blevet set som kroppens “stresssystem”, og som styrer i sidste ende niveauer af cortisol og andre vigtige stressrelaterede hormoner, er generelt underaktiv hos mennesker, der lider af CFS og udbrændthed. Ny forskning begynder at vise, at HPA-aksen i stedet skal betragtes som kroppens energiregulator, da den i sidste ende er ansvarlig for regulering af mange af hormonerne, nervesystemets aktivitet og energiforbrug i den menneskelige krop samt modulering af immunsystemet og fordøjelsessystemet. I CFS og udbrændthed har HPA-aksen tendens til at være underaktiv, hvilket sandsynligvis i mange af de forskellige fysiske og mentale symptomer forbundet med disse tilstande.
Endokrin reaktion på stress
Enhver stress, der varer længere end et par minutter resulterer i øgede niveauer af cortisol, der frigøres fra binyrebarken. Frigivelsen af cortisol styres af den paraventrikulære kerne (PVN) i hypothalamus, hvor corticotropinfrigivende hormon (CRH) frigives som reaktion på stress. CRH virker derefter på hypofysen og får den til at frigive adrenokortikotrofisk hormon (ACTH), hvilket igen får binyrebarken til at frigive kortisol.
CRH og ACTH frigives i korte impulser, der hver medfører en (ca.) 15 minutters vedvarende frigivelse af kortisol fra binyrebarken, som derefter har en halveringstid på 100 minutter i blodet. Langvarig frigivelse af ACTH får binyrebarken til at stige i størrelse (formodentlig for at klare et større behov for cortisolproduktion), mens langvarig ACTH-mangel får den til at krympe.
Det kombinerede system med CRH-ACTH -kortisolfrigivelse kaldes hypothalamus-hypofyse-binyreaksen (eller HPA-aksen). Positiv og negativ feedback forekommer på forskellige steder i hjernen for at sikre, at cortisolproduktionen forbliver inden for visse grænser afhængigt af aktuelle krav og stressniveauer.
Den ultimative resultatet af HPA-akseaktivering er at øge niveauer af kortisol i blodet i stressperioder. Cortisols hovedrolle er at frigøre glukose i blodbanen for at lette “flight orfight” -responset. Det undertrykker og modulerer også immunforsvaret, fordøjelsessystemet og reproduktionssystemet.
Et andet vigtigt hormon frigivet af hypofysen sammen med ACTH er beta-endorphin, et morfinlignende hormon. Både ACTH og beta-endorphin har samme struktur og frigives sammen som reaktion på CRH-stimulering af hypothalamus. Endorfiner menes at være vigtige for at reducere smerte i tider med stress.
Under normale, ikke-stress-situationer opretholdes et bestemt niveau af cortisol i blodbanen. Der er en cirkadisk rytme af ACTH og cortisolfrigivelse, hvor de højeste niveauer forekommer omkring 8-10 om morgenen i morgen og de laveste niveauer omkring midnat. Andre hormoner, der frigøres af hypothalamus, følger også en døgnrytme, selvom de ikke nødvendigvis topper på samme tid. For eksempel frigiver væksthormonfrigivelsestoppe under søvn, og jeg latonin frigives om natten.
Stress forårsager en øget samlet cortisoloutput. Under kronisk stress forekommer der ændringer i neuronerne i PVN og andre områder i hjernen, hvilket resulterer i øget vedvarende aktivering af HPA-aksen. Langvarig stress kan dog resultere i negativ feedback til HPA-aksen, hvilket resulterer i udbrændthed. Hvorvidt kronisk stress resulterer i højt eller lavt kortisol output afhænger af trusselens art, tiden siden starten, og personens reaktion på situationen.
Det cirkadiske mønster for kortisolfrigørelse styres af suprachiasmatisk kerne (SCN) i hypothalamus, også kendt som kropsuret. Nervesignaler fra SCN får den paraventrikulære kerne (PVN) i hypothalamus til at frigive pulser af CRH omtrent en gang i timen, hvilket resulterer i HPA-akseaktivering og kortisolfrigivelse. Der er også direkte forbindelser mellem SCN og selve binyren (omgå HPA-aksen) gennem sympatiske nervefibre, hvilket får binyrerne til at blive mere følsomme over for ACTH-stimulering om morgenen, hvilket yderligere føjer til det cirkadiske mønster af kortisolfrigivelse i hele dag.
Udbrændthed
For mere information, se afsnittene om stress og udbrændthed.
Langvarig stress kan føre til udbrændthed eller udmattelse på grund af undertrykkelse af HPA-aksen i th hjernen. Spændinger, som menes at være negative og ikke-belønninger, er mere tilbøjelige til at resultere i udbrændthed. Ophør af langvarig stress kan også føre til udbrændthed.
Eksterne links og referencer
Wikipedia-post på HPA-aksen
Herman, JP, & Cullinan, WE (1997). “Neurokredsløb af stress: central kontrol af hypothalamo-hypofyse-binyrebarkaksen.” Tendenser inden for neurovidenskab, 20 (2), 78-84.
Stratakis, Constantine A. og George P.Chrousos. “Neuroendokrinologi og patofysiologi i stresssystemet.” Annaler fra New York Academy of Sciences 771.1 (1995): 1-18.
Charmandari, Evangelia, Constantine Tsigos og George Chrousos. “Endokrinologi af stressrespons 1.” Annu. Præsten Physiol. 67 (2005): 259-284.
Miller, Gregory E., Edith Chen og Eric S. Zhou. “Hvis det går op, skal det så komme ned? Kronisk stress og hypotalamus-hypofyse-binyrebarkaksen hos mennesker.” Psykologisk bulletin 133.1 (2007): 25.
Papadopoulos, Andrew S. og Anthony J. Cleare. “Hypothalamic.pituitary.adrenal akse dysfunktion i kronisk træthedssyndrom.” Nature Reviews Endocrinology 8.1 (2012): 22-32.
Majzoub, J. A. (2006). Kortikotropinfrigivende hormonfysiologi. European Journal of Endocrinology, 155 (suppl 1), S71-S76.
Copyright (c) Mind-Body-Health.net, Alle rettigheder forbeholdes
FORBEHOLD: Mind-Body-Health.net er en uddannelsesmæssig ressource for kronisk træthedssyndrom (CFS), myalgisk encefalomyelitis (ME), udbrændthed og relaterede lidelser og giver ikke lægehjælp. Søg råd fra en læge, inden du foretager ændringer i dit liv, eller hvis du oplever forværrede symptomer. CFS er en diagnose af eksklusion, så det er vigtigt at udelukke andre årsager til sygdom.