Krav : I de dage, hvor “kanintesten” blev brugt til at afgøre, om en kvinde var gravid, var kanindødet en indikator for et positivt resultat.

Eksempel:

Oprindelse: I dag skal en kvinde, der ønsker at finde ud af, om hun er gravid, kun tage en hurtig tur til lokalt stof, købmand eller

nærbutik; købe et over-the-counter hjemmegraviditetstestsæt; og udføre en simpel test og hun kender resultaterne i løbet af få minutter. For ikke så længe siden var det dog næsten ikke så hurtigt eller let: En kvinde, der troede, hun kunne være sammen med et barn, måtte planlægge en aftale med sin læge, tage en tur til hans kontor, give en urinprøve, gå hjem, brug derefter et ængstelig par dage på at vente på, at kontoret ringer med testresultaterne.

I film og tv blev et positivt resultat normalt afsløret ved at have en karakter sprængt ud i en scene og meddele dramatisk, “Kaninen døde!” (Denne sætning blev enten råbt ophidset eller hvisket i en dæmpet tone afhængigt af, om et positivt resultat var det, kvinden ønskede.) Men hvorfor en kanin? Og hvorfor døde den, hvis kvinden var gravid?

Oprindelsen til “kanintest” ligger i opdagelsen i 1920’erne, at en kvinde begynder at producere et hormon kendt som humant choriongonadotropin (hCG) kort efter et befrugtet

æg implanterer sig i livmoderen væg. (Det blev senere opdaget, at tilstedeværelsen af hCG får placenta til at producere progesteron efter implantation, nødvendigt for at forhindre afstødning af det udviklende embryo.) I 1927 fandt medicinske forskere, at hCG ikke kun er til stede i urinen hos gravide kvinder, men at hunnkaniner injiceret med urin indeholdende hCG ville inden for få dage udvise tydelige æggestokkeændringer.

Således blev “kanintesten” født, og med den misforståelsen om, at kanindød var en indikator for et positivt resultat. I de tidlige forsøg døde kaninen altid, fordi dyret måtte dræbes så dets æggestokke kunne fjernes og undersøges. Senere forbedringer af testen gjorde det muligt for klinikere at inspicere æggestokkene uden først at skulle dræbe kaninerne, men som eksemplet citeret ovenfor viser, er misforståelsen om, at testkaninen kun døde, hvis kvinden var gravid stadig hos os i dag, selvom selve “kanintesten” ikke er det.

Moderne graviditetstest er stadig baseret på at måle mængden af hCG til stede i urinen, men de gør det direkte uden behov for en dyreformidler til at fungere som testperson. (Blod kan også testes for hCG, og en blodprøve er mere nøjagtig og kan udføres tidligere i en graviditet. Imidlertid anvendes urinprøver stadig i graviditetssæt, fordi de er meget lettere at administrere selv.)

Observation: I en episode af tv’et M * A * S * H (“What’s Up, Doc?”, original air date 30. januar 1978), tror Hot Lips, at hun er gravid, og det eneste tilgængelige middel at teste hende kræver brug af Radars kanin. I det følgende videoklip forklarer Hawkeye til Radar hvordan kanintesten fungerer:

Sidst opdateret: 5. juni 2015