McMurray-testen bruges til at vurdere tilstedeværelsen af menisk tårer i knæet.

Baggrund

Kliniske tests anvendt til påvisning af menisk tårer giver forskellige niveauer af diagnostiske parametre inklusive følsomhed og specificitet. MR betragtes som det mest nøjagtige diagnostiske værktøj til påvisning af menisk skader, mens artroskopi betragtes bredt som guldstandard 1. Af de fysiske undersøgelser, der er tilgængelige til test for menisk patologi, menes McMurray-testen at være den mest anvendte klinisk 2. En undersøgelse viste, at kombination af Thessaly-testen med McMurray-testen forbedrer diagnostisk nøjagtighed 3, mens en anden undersøgelse konkluderede, at kombinationen af disse tests ikke giver en samlet forbedret diagnostisk nøjagtighed 4.

Procedure

Patienten lægger sig liggende, mens eksaminator giver varus og valgus stress ud over intern og ekstern rotation til patientens knæ under passiv forlængelse. 4,5:

• undersøger holder knæet og palperer ledlinjen med den ene hånd, tommelfinger på den ene side og fingrene på den anden
• den anden hånd holder sålen af patientens fod og fungerer for at støtte lemmerne og give den krævede bevægelse gennem området
• fra maksimal bøjning, knæet forlænges passivt med intern rotation af tibia og varus-stress
• knæet returneres til maksimal bøjning og forlænges derefter passivt igen, denne gang med ekstern rotation af tibia og valgus stress

Intern rotation + varus stress = lateral menisk

Ekstern rotation + valgus stress = medial menisk

Testen er positiv, hvis der er reproduktion af smerte, låsning eller klik, som kan indikere en kompromitteret menisk.

Bevis

Undersøgelser med diagnostisk nøjagtighed, følsomhed og specificitet har vist forskellige værdier. En nylig systematisk gennemgang rapporterede en diagnostisk nøjagtighed mellem 56 – 84% 5. En prospektiv kohortestudie af 213 patienter fandt dårlig følsomhed for henholdsvis medial og lateral menisk tårer på henholdsvis 48% og 65% 6. Omvendt specificitet for mediale og laterale menisk tårer var høj , Henholdsvis 94% og 86% 6. Det positive sandsynlighedsforhold for mediale og laterale menisk tårer var henholdsvis 8 og 5 6.

Historie og etymologi

Testen blev først beskrevet i 1940 af ortopædkirurg Thomas Porter McMurray 7. Den originale test er blevet let ændret med tilføjelse af varus og valgus stress 8.