Mental sundhed
Forfatter: Canadian Mental Health Association, BC Division
Hvad synes du om, når du hører ordet “psykotisk?” Nogle mennesker er bange for psykose på grund af den måde, den vises på TV eller i film. I det virkelige liv er psykose dog en alvorlig og invaliderende psykisk tilstand – men den kan behandles, og mange mennesker kommer sig efter kun en episode, når de får korrekt behandling.
Hvad er det?
Psykose beskrives ofte som et “tab af virkelighed” eller et “brud fra virkeligheden”, fordi det får dig til at opleve eller tro på ting, der ikke er ‘ Det kan ændre den måde, du tænker, handler, føler eller fornemmer på. Psykose kan være meget skræmmende og forvirrende, og det kan forstyrre dit liv betydeligt. Faktisk rangerer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) psykose som den tredje- mest deaktiverende medicinske tilstand i verden.
Psykose er et syndrom eller en gruppe af symptomer. Psykose i sig selv er ikke en sygdom eller lidelse – det er normalt et tegn på, at noget andet er forkert.
Du kan opleve vage advarselsskilte, før symptomerne på psykose begynder Advarselsskilte kan omfatte depression, angst, følelse ing “anderledes” eller følelse af, at dine tanker er fremskyndet eller bremset.
Der er to forskellige slags psykosesymptomer: positive symptomer og negative symptomer.
Positive symptomer “tilføj” ting som tanker eller adfærd.
-
Vrangforestillinger er en stærk tro på noget, der ikke er sandt. En almindelig vildfarelse er troen på, at nogen følger dig eller ser dig.
-
Hallucinationer er ting, du fornemmer, og som ikke er der. Du kan opleve en hallucination med en af de fem sanser (hørelse, syn, smag, berøring, lugt). Den mest almindelige hallucination er at høre en anden stemme, der taler, som andre ikke kan høre.
-
Tale er så rodet eller ulogisk, at ingen kan forstå det.
-
Du har svært ved at organisere eller udføre opgaver, eller du handler ikke som du plejede. Du kan have svært ved daglige opgaver som madlavning eller påklædning, eller du kan pludselig grine, når nogen fortæller en trist historie.
-
Dine bevægelser er meget langsomme, akavede og stive eller er meget hurtige.
Negative symptomer tager noget væk. Du er muligvis ikke i stand til at vise følelser, tale meget (eller overhovedet) eller være motiveret til at gøre noget. Negative symptomer er ofte ikke så adskilte som positive symptomer, og de kan ligne symptomer på en stemningsforstyrrelse som depression eller bivirkninger af medicin.
Symptomerne på psykose afhænger generelt af årsagen til psykose, så forskellige mennesker kan have meget forskellige symptomer. En person, der lever med skizofreni, kan opleve mange positive og negative symptomer, mens en person, der lever med hjerneskade, kun kan opleve hallucinationer eller vrangforestillinger. Det vigtigste at huske er, at alle symptomer kan behandles.
Top
Hvem påvirker det?
Ca. 3% af befolkningen vil opleve psykose ved et eller andet punkt. Psykose begynder normalt at påvirke mennesker i slutningen af teenagere og tidlige tyverne. Det påvirker både mænd og kvinder, selvom mænd normalt oplever symptomer i en lidt tidligere alder end kvinder. Risikoen for psykose ser ud til at løbe i familier, og folk synes at være mere sårbare, hvis et familiemedlem har en psykotisk lidelse som skizofreni eller en personlighedsforstyrrelse som paranoid personlighedsforstyrrelse.
-
Psykisk sygdom —Skizofreni er den mest almindelige årsag til psykose. Andre psykotiske lidelser inkluderer skizoaffektiv lidelse. Mennesker med alvorlige stemningsforstyrrelser som depression eller bipolar lidelse kan også opleve psykose.
-
Stofbrug – Nogle stoffer forårsager psykose. Kokain, amfetamin (hastighed), marihuana, PCP, hallucinogener og beroligende midler kan forårsage psykose, når du bruger disse stoffer. Alkohol, beroligende midler og hypnotika (søvnmedicin) kan forårsage psykose, når du pludselig holder op med at bruge dem. De fleste regelmæssige methamfetamin (meth) brugere oplever psykose på et eller andet tidspunkt.
-
Andre helbredsproblemer – Visse fysiske skader, sygdomme eller sundhedsmæssige forhold som hjerneskade eller lupus kan forårsage psykose.
-
Stress — Intens stress kan forårsage psykose. I denne særlige årsag er der muligvis ingen andre tilstande eller sygdomme involveret. Denne form for psykose varer i mindre end en måned. Stress kan også udløse symptomer hos mennesker, der er særligt udsatte for psykotiske lidelser.
Top
Hvad kan jeg gøre ved det?
Psykose er meget lettere at behandle, hvis den behandles tidligt. Mennesker, der får behandling i deres første episode af psykose, kommer sig ofte hurtigere, oplever færre relaterede problemer som depression, bruger mindre tid på hospitalet og har færre skole-, arbejds- eller sociale problemer. Med behandling oplever mange mennesker aldrig psykose igen, efter at de kommer sig efter deres første episode.
Behandling af psykose inkluderer normalt medicin og rådgivning. Nogle mennesker har brug for at blive på hospitalet til vurdering eller behandling.
-
Medicin – De fleste mennesker med psykose kan behandles med medicin kaldet antipsykotika. Antipsykotika er forbedret i de sidste par år. De er mere effektive og har færre bivirkninger, end de plejede at gøre. Disse nyere antipsykotika kaldes også ‘atypiske antipsykotika’. Anden medicin som antidepressiva eller stemningsstabilisatorer kan hjælpe humørproblemer, der følger med psykose.
-
Rådgivning – Støttende rådgivning kan tilbyde følelsesmæssig støtte . Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en lovende form for rådgivning til psykose. Den lærer, hvordan adfærd og tanker påvirker humør. Familieterapi kan hjælpe hele familien med at klare et familiemedlems psykose.
-
Uddannelse – Uddannelse er en meget vigtig del af en behandlingsplan for psykoser, og den bør omfatte patienter og deres familier. Nyttig psykoseundervisning forklarer, hvad psykose er, og hvad vi ved om det, behandlingsmuligheder og mestringsevner, hvordan man undgår tilbagefald, og hvordan man får adgang til tjenester.
-
Stresshåndtering – Stress kan forværre symptomerne, gøre det sværere at fungere og endda udløse et tilbagefald, så det er vigtigt at lære positive måder at håndtere stress på. Dette kan omfatte læring af problemløsningskompetencer, coping færdigheder og afslapningsfærdigheder.
-
Selvpleje – Selvomsorgsstrategier som at spise godt, få nok søvn og holde kontakten med familien og venner kan også hjælpe.
-
Støtte til sociale og livsfærdigheder – En person, der lever med psykose, har muligvis brug for hjælp til færdigheder som at finde et job og styre deres økonomi. En professionel som en ergoterapeut eller socialrådgiver kan hjælpe med det daglige liv og forbinde mennesker med samfundstjenester eller offentlige programmer.
Top
Hvor går jeg herfra?
Ud over at tale med din familielæge, tjek ressourcerne nedenfor for mere information om psykose:
Early Psychosis Intervention (EPI)
EPI-programmer hjælper folk, der for nylig er begyndt at opleve psykosesymptomer. Webstedet Early Psychosis kan hjælpe dig med at finde tjenester eller programmer i BC. De tilbyder også information om psykose, vurderinger, styring af psykose og støtte til nogen, der oplever psykose. For mere, besøg www.earlypsychosis.ca
BC Schizophrenia Society
Besøg www.bcss.org eller ring 1-888-888-0029 (gratis i BC) eller 604-270-7841 (i Greater Vancouver) for ressourcer og information om skizofreni og psykose.
Kelty Mental Health
Kontakt Kelty Mental Health på www.keltymentalhealth.ca eller 1-800-665-1822 (gratis i BC) eller 604-875-2084 (i Greater Vancouver) for information, henvisninger og støtte til børn, unge og deres familier inden for alle områder af mental sundhed og afhængighed.
BC Partners for Mental Health and Addictions Information
Besøg www.heretohelp.bc.ca for informationsark og personlige historier om psykose. Du finder flere oplysninger, tips og selvtest, der hjælper dig med at forstå mange forskellige psykiske problemer.
Ressourcer tilgængelige på mange sprog:
* For hver tjeneste nedenfor, hvis engelsk er ikke dit første sprog, sig navnet på dit foretrukne sprog på engelsk, der skal forbindes til en tolk. Mere end 100 sprog er tilgængelige.
HealthLink BC
www.healthlinkbc.ca for at få adgang til gratis, ikke-akutte sundhedsoplysninger for alle i din familie, herunder information om mental sundhed. Gennem 811 kan du også tale med en registreret sygeplejerske om symptomer, du er bekymret for, eller en apotek om spørgsmål om medicinering .?>
Kriselinjer er ikke kun for mennesker i krise. Du kan ringe efter oplysninger om lokale tjenester, eller hvis du bare har brug for nogen at tale med. Hvis du er i nød, skal du ringe til 310-6789 (ikke tilføj 604, 778 eller 250 før nummeret) 24 timer i døgnet for at oprette forbindelse til en BC-kriselinie uden et ventetid eller optaget signal. Kriselinjer, der er knyttet sammen gennem 310-6789, har modtaget avanceret træning i mental sundhedsspørgsmål og tjenester af medlemmer af BC Partners for Mental Health and Addictions Information.