I. Hvad er propaganda?

Propaganda er enhver form for kunst, medier eller litteratur, der fremmer et politisk synspunkt, især gennem bedrag eller billige appeller til emotion. Propaganda er beregnet til at give politiske tilhængere energi og vinde nye konvertitter til ideologien, og den gør det ved kun at vise den ene side af historien og læne sig på følelser som frygt, vrede og patriotisme.

Ordet “propaganda” “Har en negativ konnotation – det vil sige folk bruger det til praksis, som de er uenige med. Det bruges typisk til at beskrive ting som kommunistisk propaganda eller fascistisk propaganda. Disse sætninger antyder, at der er noget uærligt og uhyggeligt ved propaganda. Imidlertid er alle politiske grupper engagerer sig i propaganda, og det er ikke klart, hvorfor der skulle være noget galt med at skabe følelsesmæssigt magtfuld kunst med et politisk budskab (forudsat at selve budskabet er acceptabelt).

Dette er naturligvis en meget hård linje at tegne: hvad der ligner propaganda for en person, kan se ud til en anden som politisk kunst med et stærkt, opløftende budskab. Nogle teoretikere siger, at propaganda er til støtte for de herskende magter, mens kunst, der modstår denne magt skal ikke kaldes propaganda. Dette er dog ikke altid en let forskel at se, især når propaganda krydser grænser og bevæger sig gennem historien.

For at gøre tingene så klare som muligt, lad os blot sige, at propaganda er kunst, der præsenterer et politisk syn uden at bruge logiske argumenter. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting!

II. Eksempler på propaganda

Eksempel 1

Filmen Triumph of the Will er et værk af nazistisk propaganda. Filmen præsenterer Hitler og de andre nazistiske ledere som figurer med ubegrænset styrke og ære, der løfter den tyske nation til nye velstandshøjder. De negative aspekter af nazistiske styre ignoreres fuldstændigt, og filmen indeholder en række direkte løgne.

Eksempel 2

Viljes triumf var så vellykket blandt det tyske folk, at de allierede troede, de skulle have noget at imødegå det. En amerikansk filmskaber skabte Why We Fight, en række dokumentarfilm om aksemagterne og deres misbrug. Ironisk nok brugte Why We Fight faktisk noget optagelser fra Triumph of the Will, men præsenterede det i en anden sammenhæng, så det fik det tyske folk til at ligne duper. Desværre anvendte Why We Fight også racistiske stereotyper mod japanerne og indeholdt også flere løgne.

Eksempel 3

Politisk kunst er altid propagandistisk på en eller anden måde, selv når den er smuk og beundringsværdig. For eksempel skaber gadekunstneren Banksy satirisk propaganda for en proøkonomisk lighed og anti-racistisk platform. Hans stykker er visuelt slående og følelsesmæssigt magtfulde, men de bruger følelsesmæssige appeller snarere end logik, så det er rimeligt at kalde dem propaganda.

III. Almindelige propagandateknikker

a. Raw Emotional Appeal

Dette er langt den mest almindelige propagandateknik – næsten al propaganda bruger følelserne på en eller anden måde, især følelser af frygt, patriotisme, vrede og medlidenhed. Disse følelsesmæssige appeller findes ikke udelukkende i propaganda, men de er ret almindelige.

b. Fremmedhad

Fremmedhad betyder “frygt / had til udenforstående”, og det dækker en bred vifte af fordomme. En patriotisk annoncekampagne kan f.eks. Skildre udlændinge som truende, urene eller bedragende. Dette spiller på folks værste fordomme for politisk gevinst og er en af de mest almindelige propagandateknikker. Racisme, sexisme, homofobi, antisemitisme og nativisme (had til indvandrere) er alle forskellige former for fremmedhad.

c. Almindelig Folk

I propaganda om “almindelige folk” præsenterer højttaleren sig selv som bare en “almindelig person.” For eksempel er Sarah Palin kendt for at fremsætte folkske kommentarer og vedholde sig en almindelig arbejderklasses opførsel på trods af sin store rigdom og indflydelse. Sådanne appeller er ikke baseret på logik, og de er derfor nyttige til propaganda.

d. Logiske fejlslutninger

Nogle gange ser propaganda ud til at være logisk, og det er når det bliver farligt. Når propaganda foregiver at være logisk, er det uærligt og kan let føre mennesker på afveje. er en argumentationsfejl, der stadig ser OK ud på overfladen, og mange propagandister vil bevidst medtage sådanne fejlslutninger for at narre læseren.

e. Navneopkald / Ad Hominem Attack

Et ad hominem-angreb er, når du kritiserer den anden person i stedet for at kritisere hans eller hendes argumenter. I propaganda indebærer dette ofte blot at kalde den anden person navne – alt fra “idiot” og “taber” til “snobb” og “egghead. ” Det er klart, at sådanne argumenter ikke har noget grundlag i logik.

f. Appeller til identitet

Dette er argumenter, der er baseret på en gruppementalitet. (F.eks. “Du er amerikaner, er ikke dig, rigtige amerikanere støtter lavere skatter.”) Lavere skatter kan måske ikke være en god idé – det er noget, der skal afgøres gennem en debat. Men hvis den ene side blot hævder, at de repræsenterer hele gruppen, undtagen dem, der er uenige, så er argumentet ikke længere fokuseret på det virkelige spørgsmål, og så er vi kommet ind i propagandaterritorium.

IV. Betydningen af propaganda

Kraftige mennesker har altid brugt retorik og kunst til at fremme deres styre. Mennesker er naturligvis lydhøre over for deres følelser, selv når de tror, at de er helt rationelle, så det giver mening for regeringer at udnytte dette princip til at formidle deres budskab. På den anden side bruger revolutionærer og demonstranter propaganda til at samle folk til deres sag. Desværre er propagandister ikke altid strengt moralske, og nogle gange er de villige til at bruge løgne og bedrag for at få folk på deres side. Derfor har propaganda en negativ konnotation.

Alligevel har folk stærke følelser for politik. Så det giver mening at bruge kunsten på en politisk måde, og propaganda er således ikke nødvendigvis en dårlig ting. Når alt kommer til alt har inspirerende kunstværker ofte bidraget til menneskers åndelige opvågnen, så hvorfor skulle disse ting ikke også bidrage til deres politiske udvikling? Så længe propagandaen ikke er uærlig, og så længe den ikke støtter en frastødende politisk sag, er der ingen grund til at se den i et negativt lys.

V. Eksempler på propaganda inden for litteratur og kunst

Eksempel 1

Den amerikanske kunstner Gustavo Garcia har arbejdet med Invisible Children-stiftelsen for at skabe kunst relateret til børnesoldaters problem i Uganda. Hans tegninger er stærke gengivelser af de smerter, som børnesoldater gennemgår. Dette arbejde er utvivlsomt propagandistisk, fordi det præsenterer et politisk synspunkt uden nogen logiske argumenter. Men det syn han præsenterer er beundringsværdigt – at børn skal få lov til at lære og vokse i stedet for at blive kidnappet og tvunget til at kæmpe.

Eksempel 2

Når vi læser Ovidis metamorfoser , ser vi typisk klassisk poesi om græsk / romersk mytologi. Mange læsere er ikke klar over, at bogen faktisk havde et formål som propaganda. Da det blev skrevet, gennemgik det romerske imperium dybe ændringer, og mange mennesker stillede stadig spørgsmålstegn ved, om det regerende dynasti fortjente at være ved magten. Ovidis digte portrætterede subtilt kejser Augustus som en mytisk helt, endog et guddommeligt væsen, hvilket opskalede støtten til ham blandt det romerske folk.

Eksempel 3

De ældste monumenter i verden kan ses som propaganda. Tag for eksempel pyramiderne i det gamle Egypten (de ældste over 5.000 år gamle). Disse strukturer blev bygget til at huse resterne af magtfulde herskere og deres børn, og monumenternes storhed var et udtryk for herskernes guddommelige magt. Ved at opbygge disse storslåede arkitekturværker forstærkede det antikke Egypts herskere deres greb om deres undersåtter.

VI. Eksempler på propagandapopkultur

Eksempel 1

De tidligste superhelttegneserier (især Superman og Captain America) var ekstremt propagandistiske. Tegneserierne viste helt amerikanske helte klædt i rødt, hvidt og blåt, udstansede Amerikas fjender og holdt strenge foredrag om amerikanske værdier. Under 2. verdenskrig omfattede disse fjender nazister og kejserlige japanske soldater. Efter 2. verdenskrig blev princippet udvidet til at omfatte kommunistiske nordkoreanere og nordvietnamesere. Desværre var mange af disse politiske fjender østlige og sydøstlige asiater, så tegneserierne ofte brugte racisme i et forsøg på at fremstille Amerikas fjender som mindre end menneskelige. Tidlige Captain America tegneserier er især fulde af racistiske stereotyper og stødende terminologi for asiater.

Eksempel 2

Under den kolde krig oprettede den amerikanske regering et program, hvor berømte jazzmusikere rejste til Østeuropa for at trække folk mod amerikansk kultur og væk fra Sovjetunionen. Var jazzmusikerne involveret i propaganda? Måske eller måske ikke. Når alt kommer til alt handlede deres musik ikke specifikt om politik, men de var blevet sendt til Østeuropa specifikt for at promovere USA.