Reynolds-nummer i fluidmekanik er et kriterium for, om væskestrøm (væske eller gas) er absolut jævn (strømlinet eller laminær) eller i gennemsnit jævn med lille ustabil udsving (turbulent). Når Reynolds-tallet er mindre end ca. 2.000, er strømmen i et rør generelt laminær, hvorimod strømmen ved værdier større end 2.000 normalt er turbulent. Faktisk finder overgangen mellem laminær og turbulent strøm ikke sted ved en bestemt værdi af Reynolds-tallet, men i et interval, der normalt begynder mellem 1.000 til 2.000 og strækker sig opad til mellem 3.000 og 5.000.

I 1883 demonstrerede Osborne Reynolds, en britisk ingeniør og fysiker, at overgangen fra laminær til turbulent strømning i et rør afhænger af værdien af en matematisk størrelse lig med den gennemsnitlige strømningshastighed gange rørets diameter gange væskens massedensitet divideret med dens absolutte viskositet. Denne matematiske størrelse, et rent tal uden dimensioner, blev kendt som Reynolds-nummeret og blev efterfølgende anvendt på andre typer strømning, der er helt lukket, eller som involverer en bevægelig genstand, der er helt nedsænket i en væske.