På engelsk bruges det latinske ord sic, hvilket betyder således eller deromkring, normalt inden for citerede passager, og det indikerer at den citerede tekst gengives nøjagtigt som den vises i originalen. Det kan være nyttigt, når du citerer fra en kilde, der har stave- eller grammatikfejl, og du vil sikre dig, at dine læsere ved, at fejlene ikke er dine. Sic kan være kursiveret (selvom det ofte ikke er det) og er normalt lukket i parentes inden for citatet.

Følgende eksempler kopieres fra de sammenkædede kilder, og vi har ikke tilføjet sic eller anførselstegn:

Davis er blevet anklaget for at have en “falsk ødelæggelsesenhed” og “falsk erklæring – ødelæggelsesenhed.”

I løbet af middagstid sendte Hernandez en besked til sine tilhængere på Facebook. Det siger, “Jeg vil offentligt takke alle, der har støttet mig og min familie så meget de sidste par dage …”.

Virksomheden sælger en T-shirt til piger med følgende grammatisk ukorrekte sætning skrevet i skinnende sølvprint: “Hvis din single, det er jeg også.”

Selvom sic er nyttigt, skal vi kun være forsigtige med at bruge det, når vi er sikre på, at fejlen i originalteksten virkelig er en fejltagelse, idet vi holder husk, at forskellige sorter af engelsk har forskellige stavemåder for nogle ord. Der er heller ikke behov for at bruge sic, når man citerer fra en gammel tekst, hvis sprog tydeligvis er arkaisk.

Her, for eksempel når du citerer det britiske UNICEF-websted, forfatteren tilsyneladende ikke klar over, at lærte er en perfekt god form på britisk engelsk:

”Nesbitt lærte hvordan med støtte fra UNICEF disse børn har langsomt formået at vende tilbage til et skøn af det normale liv. ”

Dette får bare BBC-forfatteren til at se uinformeret ud.