SKRIFTET AF PAUL BOYCE | Opdateret 16. januar 2021

Stordriftsfordele

Stordriftsfordele opstår, når en virksomhed drager fordel af størrelsen af dens drift. Efterhånden som en virksomhed bliver større, drager den fordel af en række effektivitetsgevinster. For eksempel er det langt billigere og mere effektivt at betjene 1.000 kunder på en restaurant end en. Du har personaleomkostninger, lejeomkostningerne for jorden og måske eventuelle annonceringsomkostninger. Som virksomhed ønsker du ikke at betale personale for at sidde inaktiv og heller ikke betale tusindvis af leje kun for at betjene en kunde.

Når en virksomhed vokser, falder dens enhedsomkostninger. Med andre ord koster det mindre at producere en ekstra vare eller tjeneste. Dette skyldes, at virksomheden begynder at drage fordel af flere typer effektivitetsgevinster såsom finansiel, teknisk, statslig indflydelse eller infrastruktur – blandt mange flere.

En vigtig del af stordriftsfordele at forstå er faste omkostninger. Disse kan tage en væsentlig del af en virksomheds udgifter. For eksempel har flyindustrien betydelige faste omkostninger. Det skal betale for flyvemaskinen, leje af lufthavnen og kontrakterede lønninger. Dens omkostninger er de samme, uanset om det har en passager eller 200. Så når et flyselskab vokser større, er det i stand til at tiltrække flere kunder og derved reducere omkostningerne pr. Kunde.

For eksempel kan et flyselskab investere $ 20 millioner i et nyt fly. Hvis den betjener en kunde, skal den opkræve 20 millioner dollars for at dække sine omkostninger. Men hvis det betjener 1 million kunder, skal det kun opkræve $ 20.

Hvis vi tager et andet eksempel. Virksomheder drager fordel af stordriftsfordele, når de langsigtede gennemsnitlige omkostninger falder, når produktionsniveauerne stiger. Lavere enhedspriser opstår som et resultat. For eksempel vil en fabrik være i stand til at producere 1.000 dåser tun til en langt lavere pris pr. Dåse end en. Så kort sagt – jo mere en virksomhed producerer, jo lavere koster det dem, og jo lavere kan den opkræve kunder.

Eksempler på stordriftsfordele

Der er to hovedpunkter typer af stordriftsfordele – de er interne og eksterne. Interne stordriftsfordele henviser til fordele, der opstår i virksomheden. For eksempel kan firmaet muligvis opnå højere kreditniveauer på grund af dets størrelse.

Derimod forekommer eksterne økonomier uden for firmaet, men inden for branchen, hvilket gør dem mere effektive. For eksempel kan regeringen oprette en ny regulering, der ikke kun berører branchen som helhed, men også den enkelte virksomhed. Dette kan skyldes den stigende størrelse af branchen, der tiltrækker lovgivningsmæssig opmærksomhed. For eksempel står internetbaserede taxiselskaber som Uber over for lovgivningsmæssige handlinger som et resultat af dens hurtige stigning i popularitet.

Eksempler på interne økonomier i skala

Interne stordriftsfordele måler hvordan produktiv og effektiv en virksomhed er. Med andre ord, hvordan virksomheden drager fordel af flere ideer, en større arbejdsdeling eller måske økonomisk. I det væsentlige alt, hvad firmaet har direkte kontrol over. Eksempler på interne stordriftsfordele inkluderer:

• Skalaøkonomi
• Skalaøkonomi på netværk
• Skalaøkonomi i indkøb
• Arbejdsdelingen
• Tekniske stordriftsfordele

1. Finansielle stordriftsfordele

Store virksomheder kan drage fordel af overlegne renter og kredittilgængelighed. For eksempel tilbyder banker gunstigere rater til store virksomheder som Walmart eller Amazon, fordi risikoen er betydeligt lavere. For eksempel er en ny lokal restaurant mere tilbøjelig til at fejle end en McDonald’s-butik – så de får bedre priser for at tage højde for risiko. Samtidig er den faktiske tilgængelighed af kredit meget mere tilgængelig. Så store virksomheder får ikke kun bedre priser, men de har et større antal finansielle institutioner at vælge imellem.

2. Netværksøkonomi med skala

Netværksfordele ved netværk er et relativt nyt koncept, men det kommer fra tanken om, at som et firma bliver større, bliver dets netværk også. Dette gør det igen mere attraktivt for nye kunder. Hvis vi for eksempel ser på Facebook, gjorde dens voksende popularitet det til et hit inden for sociale netværk, hvilket fik det til at vokse eksponentielt. Da det voksede gennem netværk, steg det beløb, det kunne opkræve for annoncer, ligeledes.

3.Køb

Når virksomheder bliver større, kan de drage fordel af at købe i bulk og billigere priser. For eksempel kan supermarkeder få grøntsager og andre forsyninger billigere end en lokal markedsbod. De er i stand til at bruge deres stærke position på markedet til at forhandle om lavere priser. Da supermarkeder som Walmart er store kunder for uafhængige landmænd, har de en større forhandlingsstyrke over dem.

4. Arbejdsdivision

Når en virksomhed bliver større, kan den drage fordel af arbejdsdeling. Ved at tildele arbejdere til specifikke opgaver kan de gøre mere effektivt og effektivt. For eksempel opdeler Apple sine operationer i design, hardware, software, fremstilling, markedsføring, produktion og samling.

Hver medarbejder har en anden rolle, som de er specialiserede i. Det giver dem mulighed for at mestre en bestemt færdighed , hvilket gavner virksomheden gennem større effektivitet. En softwaredesigner vil ikke bruge meget på at producere enhederne, og en produktionsmedarbejder vil heller ikke være i stand til at udføre arbejdet med en softwaredesigner.

5. Tekniske stordriftsfordele

Gennem virksomhedens vækst kan den drage fordel af nye produktionsteknikker og / eller avanceret udstyr. Det er usandsynligt, at en individuel bager drager fordel af en produktionslinje af deres kager. Skulle de imidlertid blive et stort mærke som Kipling, ville en mere avanceret produktionsproces øge effektiviteten.

Eksempler på ekstern økonomi i skala

Eksterne økonomier adskiller sig faktisk fra interne økonomier at de forekommer uden for, uafhængigt af firmaet, men inden for branchen. For eksempel kan kommunalbestyrelsen bygge en ny jernbanelinje, hvor lokale virksomheder drager fordel af billigere transport og potentielt en større tilstrømning af nye kunder. Begge dele kan hjælpe med at reducere enhedsomkostningerne.

Eksempler på eksterne stordriftsfordele inkluderer:

• Infrastruktur
• Regeringens indflydelse
• Leverandører

1. Infrastrukturelle stordriftsfordele

Dette kan komme i form af regering eller private investeringer. Virksomheder vil drage fordel af nye veje, jernbanelinjer og skoler i lokalområdet. Ligeledes kan andre firmaer klynges på samme sted – se for eksempel på Silicon Valley. De omkringliggende virksomheder har gavn af det, da de er i stand til at få adgang til en stærk pulje af talent og viden – også kendt som agglomerationsøkonomier.

2. Regeringens indflydelse

Når virksomheder bliver større, er de i stand til at påvirke politik. Uanset om dette er økonomiske bidrag som i USA, eller bare truer lukke fabrikker. Tusinder af job kan være i fare, så regeringer kan se positivt på deres krav. Nogle gange kan dette faktisk omfatte større regulering, der skaber yderligere adgangsbarrierer.

3. Leverandører

Lejlighedsvis kan en virksomhedsleverandør faktisk komme tættere på virksomheden. For nogle leverandører bliver deres klient så stor, at det bare er mere effektivt at åbne en fabrik i umiddelbar nærhed. Coca-Cola har f.eks. En lignende funktion med sine flaskeproducenter, der arbejder tæt på grund af den store efterspørgsel. Derfor er det gavnligt for leverandørerne og firmaet, som begge nyder godt af billigere omkostninger.

Økonomier med skalagraf

Som vi kan se i nedenstående graf, er de gennemsnitlige omkostninger til at producere en enheden falder. Men når en virksomhed når en bestemt størrelse, kan den blive mindre effektiv – hvilket betyder, at de gennemsnitlige omkostninger ved at producere en enhed stiger.

For eksempel i ekstremt store og globale virksomheder kan der være for store mængder bureaukrati. . Dette kan føre til mindre produktive og ineffektive medarbejdere. Arbejdstagere kan også blive mere og mere frigjort, da ledelsen lægger sin indsats på andre måder, snarere end at styre personalet.

Nogle organisationer bliver for store og mister synet af, hvad bliver brugt. Lag og lag af organisatorisk bureaukrati er på plads, hvilket gør det ineffektivt for medarbejderne at udføre deres arbejde. Samtidig er roller opdelt for at drage fordel af arbejdsdeling.

Medarbejdere kæmper dog for at finde den rette person at kontakte ud af de tusinder af kolleger. Til gengæld kan vi se det, der ofte omtales som ‘diseconomies of scale’, hvor virksomheder begynder at blive mere ineffektive. Det er her, de langsigtede gennemsnitlige omkostninger begynder at stige igen på grafen.

Fordele ved stordriftsfordele

Der er mange fordele ved stordriftsfordele, der ikke kun dækker virksomhedens perspektiv, men også forbrugerens. Nogle af disse fordele inkluderer:

1. Reducerede enhedsomkostninger

Jo større en virksomhed bliver, jo flere kunder kan den betjene – hvilket gør det muligt at reducere omkostningerne pr. Indbygger. F.eks. Har virksomheder med høje faste omkostninger størst fordel, da disse omkostninger kan fordeles pr. Kunde.

2.Højere fortjeneste

Stordriftsfordele reducerer enhedsprisen og giver i forlængelse større fortjenstmargener. Når et firma bliver større, begynder det at sælge til flere kunder. Når man kombinerer lavere omkostninger og højere kundemængder – resulterer højere overskud.

3. Konkurrencemæssig fordel

Når en virksomhed bliver større, øges dens tilstedeværelse på markedet. Kunder begynder at blive opmærksomme på sit brand og udvikle tillid til det – hvilket gør det muligt for firmaet at etablere sin position på markedet. Der kan også gives lavere renter samt større tilgængelighed af kredit.

4. Indflydelse på overregulering

Når en virksomhed vokser og øger sin tilstedeværelse på markedet, ansætter den flere arbejdstagere og bliver en mere integreret del af økonomien. Til gengæld er det i stand til at bruge denne kendsgerning til at lobbye regeringen for reguleringsændringer. For eksempel kan det være at forlade landet, fordi de lovgivningsmæssige omkostninger er for høje.

5. Lavere priser

Da firmaet er i stand til at reducere sine gennemsnitlige omkostninger pr. Enhed – det kan give lavere priser for forbrugeren. Mens nogle virksomheder vil tage overskuddet fra øget effektivitet – vil virksomheder i et konkurrencepræget marked videregive nogle af omkostningsbesparelserne til kunden.

6. Nye produkter og tjenester

Som et firma bliver større, det søger ofte at vokse videre. Nu er den bedste måde at gøre det på at udvide sit eksisterende tilbud og tiltrække nye kunder – hvilket fører til større forbrugervalg.

7. Højere lønninger

På et konkurrencepræget marked er økonomierne i skala fører til voksende lønninger. Dette er grunden til, at store virksomheder har råd til højere lønninger end lokale konkurrenter. Da processerne og måden at drive forretning er mere effektive, er de i stand til at tiltrække det bedste talent gennem høje lønninger.

Ulemper ved stordriftsfordele

Der er flere ulemper, der kan opstå på grund af stordriftsfordele. Vi henviser til disse som ‘stordriftsekonomier’ – det er her virksomheden bliver mindre effektiv på grund af dens stigende størrelse. Disse kan have flere ulemper, såsom:

1. Dårlig kommunikation

Når et firma vokser, opretter det adskillige afdelinger til specifikke opgaver. Nu kan det være til gavn for virksomheden gennem arbejdsdeling, men det gør kommunikationen mellem hold vanskelig. For eksempel, hvem taler du med, hvis du har et problem med X. Ofte i sådanne store virksomheder bliver du videregivet og igen og igen – tager hvad der skal være et let problem at løse, betydeligt længere.

2. Tab af kontrol

Når virksomheden vokser, kan ledelsen gå fra at have en eller to delegerede til at have 10 eller 15 personer, der arbejder under dem. Det er langt lettere at overvåge og hjælpe et mindre team i stedet for at holde styr på en stor arbejdsstyrke. Dette kan igen føre til, at nogle medarbejdere underpresterer – enten fordi de ikke får tilstrækkelig uddannelse, eller fordi deres præstationer ikke overvåges.

3. Dårlig moral

I små virksomheder, der kan være et godt samfund, hvor alle kender hinanden og alle er venlige. Når en virksomhed begynder at vokse, er det let for medarbejderne at føle, at de er ‘en anden tandhjul i rattet’. De er noget lille og ubetydeligt i denne store virksomhed – hvilket kan bidrage til dårligt medarbejderengagement og ydeevne.

4. Opgaver gentages

Når der er tusinder af ansatte i et firma – det er meget let for to eller flere mennesker at ende med at udføre de samme opgaver. Dette er især udbredt, når man betragter dårlig kommunikation som en faktor. Når venstre arm ikke ved hvad højre gør, er det let nok for dem at gøre det samme.

5. Den offentlige mening

En stor virksomhed som f.eks. Nike eller McDonald’s står over for et større tilbageslag fra at betale personale lave lønninger eller bruge billig arbejdskraft fra udlandet. Lejlighedsvis har dette ført til boykotter. Alligevel møder en lille lokal butik, der gør det samme, måske ikke sådan kritik. Ganske enkelt holdes større butikker på en højere standard.

Generelle ofte stillede spørgsmål om stordriftsfordele