Vand er en vital ressource for vores hjem, industriproduktion, fødevareproduktion og økosystemer. Men verdens vandforbrug stiger dramatisk, og mange steder er det en enorm udfordring at skaffe vand nok.

De største byer i Cape Town i Sydafrika og Chenai i Indien har talt om ‘dag nul’ som den dag, medmindre det regner på forhånd, løber der ikke mere vand ud af vandhanerne. Mange steder i USA, Indien og Kina vil akviferer blive tømt i overskuelig fremtid, hvis den nuværende, uholdbare pumpning af vand fortsætter.

I deres seneste årlige rapporter om de største globale risici, verden Economic Forum har konsekvent anført ‘vandkriser’ blandt de mest betydningsfulde trusler – langt foran spørgsmål som terrorangreb, fødevaresikkerhed og finansielle kriser.

Hvilken slags udfordringer kan vi forvente i fremtiden, og hvordan kan vi finde løsninger på vandproblemerne?

Pas på vandstress

En god indikation af et områdes vandmangel er det såkaldte vandstressindeks, der angiver andelen af vedvarende ressourcer (nedbør minus fordampning) brugt i samfundet (se figur 1).

I områder med vand stressniveauer på mere end 20 procent, er det nødvendigt med en særlig indsats for at opnå tilstrækkeligt vand. Jo tættere vandspændingsniveauet kommer til 100 procent, jo dyrere bliver det at løse vandinsufficiens på en bæredygtig måde.

Diagrammet viser, at områder med høje vandspændingsniveauer vises i relativt tørre områder med store befolkninger som Middelhavet, Mellemøsten, Centralasien, det meste af Indien, det nordlige Kina, det vestlige USA og Mexico.

Vandmangel kan medføre alvorlige skader på økonomier

Klimaforandringer vil resultere i mange områder, der i øjeblikket er ramt af vandstress, bliver endnu tørre og derfor mere negativt påvirket, mens andre (færre) områder, der er tørre i dag, får mere nedbør og derfor mindre vandstress.

I år 2000 , cirka 2,4 milliarder mennesker, eller 40 procent af verdens befolkning, boede i områder med høje niveauer af vandstress (mere end 40 procent). Dette antal forventes at stige til 4,2 milliarder (47 procent) i 2050 på grund af befolkningstilvækst, økonomisk vækst og klimaændringer.

Verdensbanken har anslået, at virkningerne af klimaændringer på vandressourcerne i 2050 kunne resultere i et fald i BNP på op til 10-15 procent i visse tørre regioner i Asien og Afrika.

Vi kan ikke længere spilde verdens vand

Vandforbruget i verden har steget efterhånden som vi er vokset i antal og økonomier er vokset (se graf 2). Som det fremgår af FN’s mål for bæredygtig udvikling er sikkert vand og sanitet (spildevand osv.) Afgørende for folkesundheden.

Vandforsyning er også en forudsætning for mange industriprodukter.

Vanding i landbruget, der tegner sig for størstedelen af det globale vandforbrug, er afgørende for os at være i stand til at fortsætte med at producere tilstrækkelige mængder mad.

En stigning i vandforbruget er derfor ikke en negativ indikator for planetens tilstand i sig selv. Problemet er, at vi simpelthen ikke har uendelige mængder vand til vores rådighed.

Derfor må vi betragte vand som en begrænset ressource, som vi skal beskytte, hvilket betyder, at vi ikke kan fortsætte med at lade os spilde det .

Danmark kan tjene som rollemodel

De store udfordringer i verdens vandressourcer kræver intelligent vandforvaltning. Og i den henseende har Danmark noget at tilbyde.

Danmark er et af de få lande, der har været i stand til at reducere sit vandforbrug uden at skade landets velfærd på nogen måde. Dansk vandforbrug i dag er cirka 40 procent lavere end det var i 1980 (se graf 3), og det er stadig faldende.

Danmark formåede at reducere kurven gennem en kombination af stærkt øgede vandpriser (inklusive grønne skatter ), vandbesparelseskampagner, mere vandeffektiv teknologi i husholdningerne og industrien og en reduktion af vandtabet fra strømforsyningen.

Dette har været muligt på grund af den politiske vilje til at indføre upopulære stigninger i priser og grøn skatter.

Det har også været afgørende, at den danske vandforsyning ejes af forbrugerne og derfor ikke skal betale udbytte til aktionærerne. I stedet kan den køre kampagner for vandbesparelser og investere i økonomisk urentabel renovering af lysnettet.

Resultatet er, at det danske vandforbrug er betydeligt lavere end i de fleste sammenlignelige lande, mens tabet gennem lysnettet er mindre over 10 procent, når det i mange lande er over 50 procent.

Der er rig mulighed for andre lande at kopiere dele af den unikke danske succesmodel og drage fordel af lavhængende frugt.

Det ‘kræver’ kun den politiske vilje til at indføre og håndhæve fornuftige vandforvaltningsstrategier.

Rige lande kan bruge løsninger, som fattige lande ikke kan

Over store områder af kloden , vandforbruget er nu så stort, at det kan påvirke velfærden. Klimaforandringer forværrer dette problem, samtidig med at hyppigheden og omfanget af tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer øges.

I velhavende lande har befolkningen råd til dyrt drikkevand, så løsninger som afsaltning af havvand kan være en mulighed.

Men det ville være økonomisk umuligt i fattige lande, ligesom det ville være økonomisk umuligt at bruge afsaltet havvand til kunstvanding eller at holde de mest vitale økosystemer i live.

Derfor er vi nødt til at sikre en mere effektiv anvendelse af naturlige vandressourcer. Dette vil kræve forbedrede teknologier med mindre vandspild i husholdninger, industri, landbrug og lysnettet. Det er også nødvendigt at rense og genbruge vand fra industriproduktion og spildevand fra byer.

Dette kræver en visionær vandforvaltningsstrategi og effektiv håndhævelse heraf. Dette kan sikre, at vi bruger vand, hvor det er mest nødvendigt i samfundet, i stedet for at spilde det.

Vi har mere teknologi til rådighed, og vi ved, hvordan effektiv vandforvaltning ser ud – men der mangler politisk vilje til at gennemføre vandreformer i mange lande.

Tør jord kan skabe fremtidige vandindvandrere

Vand og klima er indbyrdes forbundne og påvirker hinanden. Mens klimaforandringer er en global udfordring, hvor initiativer, der er indført i et land, påvirker situationen andre steder på planeten, er udfordringerne med vandforsyning lokale og skal løses inden for de enkelte vandafvandingsområder.

Ikke desto mindre udfordringer med vandforsyning kan have en global indvirkning, når fattige og skrøbelige stater er udsat for en kombination af klimaændringer, vandstress, naturkatastrofer og mangel på fødevaresikkerhed.

Denne form for cocktail kan gøre det så uønsket at leve nogle steder beslutter mange at blive klima- eller vandflygtninge.

Mens Danmark har teknologien og kan finde milliarder til at sikre København fra stigende havniveauer om 50 år, er det for eksempel en meget større udfordring til at håndtere migranter, der banker på Europas dør efter at have fået deres levebrød ødelagt på grund af vandproblemer.

Vi skal deltage i udviklingen af vandløsninger på global skala – så undgår vi måske at ende i det situation.

Oversat af Stuart Pethick, e-sp.dk oversættelsestjenester. Læs den danske version på Videnskab.dks Forskerzonen.

Jens Christian Refsgaards profil (LinkedIn)

“Fra arsen i grundvand i SE Asien til konsekvenserne af klimaforandringer i danske afvandingsområder – En kort gennemgang af nuværende og tidligere grundvandsforskning i Danmark” , Europæisk geolog, nr. 40

“Grundvandsovervågning. Status og udvikling 1989 – 2017”. Teknisk rapport, GEUS.

“High and Dry: Climate Change, Water, and the Economy”, Verdensbanken (2016)

“The Global Risks Report 2019, 14. udgave”, WEF (2019)